Kærsgaard Gods kan dateres tilbage til 1400-tallet, hvor det var et af Brenderup Sogns to hovedgårde. Oprindelig var godset en almindelig bondegård af bindingsværk. Den nuværende hovedbygning fra 1815-17 er 7,5 meter lang og 9 meter dyb, hvidkalket og med blåglaseret valmtag. Bygningen er et eksempel på klassicistiske stil, bygget af Johan Andreas Meyer (1783-1822) mens han var konstitueret stadsbygmester i København. Hovedbygning blev gjort til en fredet bygning i 1918.
Kærsgaard idag
Den nuværende beboere af Kærsgaard Gods er Kammerherre Henri Hage, som købte godset i 1963 af civilingeniør og telefonfabrikant M. P. Petersen. Godsets sejes af hans søn, Christoffer Hage.
Idag er en stor del af godsets jorde forpagtet ud, resten anvendes til skovbrugsdrift. Derudover har Kærsgaard Gods både et Transportmuseum med mere end 60 køre- og arbejds- hestevogne, og en større samling ældre landbrugsredskaber.
En bondegård der fik vokseværk
Den første indehaver som begyndte udvidelsen fra almindelig bondegård til gods, var Sten Eriksen Bille (1606-1672). Han arvede gården i under sit ejerskab opført en grundmuret fløj i bindingsværk i forbindelse med det oprindelige hus.
I 1500-1600 tallet er Kærsgaards historie i det hele taget præget af Bille-slægten, som ejede gården i 275 år. En anden af disse var Sten Knudsen Bille (1522-1590), som arvede gården i 1555. Sten Bille var en dygtig ejer, der gennem mageskifter fik samlet gårdens jorde. Både Sten Bille og hans hustru Helvig Hartvigsdatter Ulfeldt (1531-1601) er begravet i Brenderup Kirke, som kan dateres helt tilbage til 1200-tallet.
Den berømte Anne Trolle
En af de mest berømte ejere af Kærsgaard Gods er Anne Trolle (?-1723), enke efter Erik Bille, som døde i 1675. Anne Trolle forvaltede herefter Kærsgaard Gods i 48 år og satte sig flere aftryk på både godset og på egnen omkring Brenderup. Godset udvidede hun løbende, både med jord og endnu en fløj til beboelsen.
Hendes aftryk på egnen kom i form af etableringen af en skole i 1712 og ved for egen regning at sende et hold bønder til Prøjsen i Tyskland, for i to år at lære om moderne dyrkning af humle. Satsningen betalte sig, og i flere hundrede år var egnen omkring Brenderup kendt for sin høje kvalitet i humledyrkningen. Efterfølgende har man kaldt egnen på Nordvestfyn for humleegnen. Læs mere om Brenderups historie og humlen. Du kan også læse mere omkring Anne Trolle, hvis eftermæle også er præget af spøgelseshistorier.
Ejerrække
1480-1499 Henrik Knudsen Gyldenstierne
1499-1508 Peder Bille
1508-1555 Knud Bille
1555-1590 Steen Knudsen Bille
1590-1601 Helvig Hartvigsdatter Ulfeldt, gift Bille
1601-1635 Erik Steensen Bille
1635-1661 Steen Eriksen Bille
1661-1665 Niels Trolle
1665-1675 Erik Bille
1675-1723 Anna Nielsdatter Trolle, gift Bille
1723 AnneTrolleHolck, gift von Gersdorff
1723-1759 Christian Frederik von Gersdorff
1759 Anne Christiansdatter von Gersdorff, gift Trolle
1759-1770 Herluf Trolle
1770-1807 Jacob Clausen Vedel (Holsegård)
1807-1829 Andreas Clausen Vedel
1829-1832 Den Danske Stat
1832-1851 Johan Theodor Petersen
1851-1871 Christen Hansen
1871-1872 Clara Magrethe Elisabeth Bierfreund, gift Hansen
1872-1873 Frederik Ludvig Vilhelm lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
1873-1909 Frederik Ludvig Vilhelm greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn