Museum Morten Korch formidler den folkekære forfatters liv og arbejde. Morten Korch er en af de mest omdiskuterede danske forfattere gennem tiden. Han var og er stadig i dag folkeeje og en vigtig brik for mange danskeres selvforståelse og opfattelse af ”Danmark i gamle dage”.
Ud over at være forfatter, var Morten Korch først og fremmest fynbo. Museet har til huse i Fyllested Mølle, ved Brenderup på Fyn, få kilometer fra Morten Korchs fynske idyl, hans lystgård Bro Skovgård, hvor mange af hans bøger er blevet til.
Sæson 2019 er færdig og museet holder vinterlukket. Igen i år holder vi dog et julearrangement som et afbræk i vinterpausen. Det er i år 1. december 2019. Du kan læse mere om vores kommende julearrangement under kategorien arrangementer.
Etableringen af Museum Morten Korch er sket med støtte fra LAG Middelfart og Middelfart Kommune.
Den europæiske landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne. Danmark og Europa investerer i landdistrikterne